Bæredygtige dyrkningsmetoder og biodiversitet
Her kan du læse om vores metoder for at sikre bæredygtighed og biodiversitet
Nyttedyr
Biodiversitet: Vi har stort fokus på at sørge for gode forhold for nyttedyrene i plantagen, da de kan klare de fleste af skadedyrerne og vi dermed ikke behøver at sprøjte for f.eks. spindemider, æbleviklere (orm i æbler), pærebladlopper, blodlus og andre insekter, som kan medføre store tab i dyrkningen.
Vi sætter insekthoteller op i plantagen for at tiltrække nyttedyr, vi lader græsset gro, og der er masser af blomstrende ukrudstplanter ude i yderkanterne af plantagen, som tiltrækker nyttedyr.
Vi passer på dem hele vejen gennem dyrkningen. Vi udsætter også nyttedyr i vores tunnel, for at de kan bekæmpe f.eks. bladlus og spindemider.
Boliger til de vilde bier
Vi er rigtigt glade for vilde bier i frugtplantagen. De bidrager, sammen med humlebierne, i høj grad til bestøvning af blomster i vores træer og buske i frugtplantagen.
De vilde bier flyver ved lavere temperaturer end honningbier og de fleste år er vi 100 procent afhængige af dem og af humlebierne til at bestøve vores kirsebær og blommetræer. Kirsebær og blommer blomstrer allerede i april måned, hvor honningbierne ikke er ude at flyve endnu.
Vi sætter huse op til vilde bier i plantagen og håber på at de vil flytte ind hos os.
Insektvenlige blomster
Vi gør meget for at have en meget langstrakt blomstring i plantagen.
Vi har lagt mange tusind blomsterløg inde i vores tunneller, så der allerede er noget inden kirsebærtræerne begynder at blomstre i april. Frugttræer og buske blomstrer i meget lang tid, til slut med brombærbuskene, som blomstrer lige indtil september og nogle gange oktober, før de er færdige. Men ud over dem, så har vi også valgt at potte og plante insektvenlige stauder for at give insekterne de bedst mulige forhold til at overleve og blive hos os.
Nyttedyr kan være skadedyr
Et nyttedyr som er nemt at lokke til og lave gode boligforhold til, er ørentvisterne. Ofte vil der også være masser af ørentvister i en frugtplantagen uden at der er opsat insekthoteller. Men ørentvister kan skade og svine frugterne voldsomt, især når de ikke har en bolig. Så bor de mellem frugterne eller gnaver sig ind i dem, for at lave en bolig der. I sødkirsebær kan de blive til et voldsomt problemskadedyr, men også i æbler kan de lave en frygtelig masse grisseri på frugterne.
Man kunne godt tænke, at det kan da ikke være så slemt med et par ørentvister i kirsebærrene. Men når der er gnavet i et bær, så rådner det, og så smitter det alle kirsebærrene i klyngen. Sådan fik vi for et par år siden ødelagt kirsebær i en hel række kirsebærtræer.
Derfor begyndte vi at sætte boliger op til ørentvisterne. For vi vil gerne have dem, så de kan spise spindemiderne og bladlusene, men vi har ikke råd til at miste så meget frugt.
Det fungerer rigtigt fint. Nu bor de i deres huse og nøjes med at spise skadedyrerne.
Biodiversitet - Fugleparadis
Vi har mange fugle i plantagen. I mange tilfælde hjælper de os med f.eks. at spise larver og skadelige insekter. Nogle af dem der bor i plantagen permanent, er desværre også ret glade for kirsebær. Men så må vi jo sætte net op. Og det har vi gjort rundt om alle tunneller og rundt om hele vores pluk-selv kirsebær mark.
Om vinteren har vi trækfugle på besøg nordfra. Det er især Sjaggerne, som kommer i større eller mindre flokke. Nogle år er der op mod 3-5000 sjagger i plantagen, som spiser op af æblerne på træerne og på jorden.
Det er hyggeligt at observere sjaggerne. Noget helt specielt ved dem er, at de spiser æblesorterne i en bestemt rækkefølge, - de blødeste og dem med mest sukker først. Og de hårde Pinova spiser de først når alt det andet er væk. De er kun i plantagen om dagen, vi ved ikke hvor de sover om natten.
Sjaggerne er meget sky, så det er ret svært at liste sig ind på dem for f.eks. at fotografere eller filme dem. Se en video af dem her:
Feromonforvirring
I gamle dage sprøjtede man hver anden uge mod orm i æblerne. Det behøver man ikke længere, for nu findes der en smart metode til at undgå orm i æblerne: Feromonforvirringsteknik. Det er noget, der fremmer biodiversitet, at man ikke skal behandle mod insekter i æblerne!
Det går ud på at man sætte nogle små duft-dimser op i hvert 4. træ i plantagen. Dimsen dufter af hun-æbleviklere. Når det er parrigstid og hannerne skal finde hunnerne for at parre sig, så bliver de forvirret af at der lugter af hunner over det hele.
Der er færre hanner som finder hunner, og dermed bliver der færre larver, som kan spise af æblerne. Viklerne formerer sig dog lystigt videre uden for plantagen, men de flyver sjældent ret langt for at lægge æg.
Der findes også økologiske midler man kan bruge mod larver. Går det helt galt et år, så kan man blive nødt til at bruge sådan et middel, det er dog en del år siden vi har brugt det sidst, for feromonforvirringen virker fremragende. Det koster dog også 3000 kr pr ha at sætte op (der skal nye op hvert år) og vi har ca. 8-9 ha med kernefrugt, så det er ikke helt gratis at undgå orm i æbler.
Til gengæld synes vi det er noget af det bedste, der er opfundet indenfor æbledyrkning de seneste mange år - og det er helt ugiftigt for naturen, drikkevandet og der er ingen pesticidrester i frugterne.
Mekanisk udtynding
Vi har investeret i dette fine redskab, som bruges til at rive blomster af træerne. Det gør vi for at få reduceret antallet af æbler pr træ. Når der er for mange æbler på et træ, bliver de små og har svært ved at få den røde farve. Smagen er også bedre når der er færre æbler pr træ.
Det er meget omkostningstungt at skulle ud og pille frugterne af med håndkraft, så derfor prøver frugtavlere på anden vis at reducerer antallet af blomster eller frugter. Man kan sprøjte med udtyndingsmiddel eller bruge dette mekaniske redskab. Vi bruger maskinen for at nedsætte forbruget af kemikalier og salte.
I mit arbejde som frugtavlskonsulent for æbleavlere i over 20 år, har jeg arbejdet meget med brug af alternativer til sprøjemidler, og de fleste af mine kunder har anskaffet sig dette redskab som et led i at omlægge til mere bæredygtig frugtavl.
Inden for økologien arbejdes på at bruge kogesalt til at udtynde blomster. Den metode kommer vi ikke til at bruge, da vi ikke synes at kogesalt gør noget godt for naturen eller miljøet.
Insektnet
Alle elsker sødkirsebær - især fugle og insekter. Når man dyrker sødkirsebær i Danmark, er man nødt til at beskytte træerne mod regn for at undgå at bærrene revner. Når vi har regntag på, sætter vi også insektnet hele vejen rundt om marken. Vi har også 6 tunneller med kirsebær og hindbær i. Der er insektnet både rundt om tunnellerne og mellem hver tunnel. På den måde kan vi helt undgå angreb af insekter. Vi sprøjter ikke i tunnellerne efter blomstring, så derfor er det en stor hjælp med insektnet. Vi har indkøbt for ca. 70.000 kr insektnet, mens der er for ca. 2 millioner investering i tunneller og regntag.
Membrankasser
Vi har købt ca. 40 membrankasser til at opbevare frugt i. En membrankasse er en plastikkasse, som har 6 membraner i toppen af kassen. Disse membraner kan sortere ilt og CO2. Hvis låget lukkes over en kasse æbler og alle 6 membraner blokkeres, så vil æblerne kvæles i CO2, men lader man 4 membraner være åbne, så kan der sive CO2 ud af kasserne indtil der indstiller sig et stabilt niveau. Æblernes ånding forbruger ilt og gør derfor at iltindholdet i kassen bliver lavt. Så går æblerne i hvile og modner meget langsommere end de ville gøre ude i kølerummet. Når man bruger kasserne kan man undgå lagersygdomme, så man kan undgå at sprøjte æblerne mod de sygdomme. En membrankasse koster ca. 7000 kr og kan indeholde ca. 300 kg æbler.
Stauder
Vi har en lille produktion af stauder. Vi har især valgt stauder, som er bi-og sommerfugle venlige stauder, altså stauder som er gode for insekterne. Det ses også tydeligt på sommerfugle, bi og humlebi aktiviteten i stauderne når de blomstrer. Derudover har vi også valgt vores udvalg ud fra at den hel del af stauderne er gode til snit/afklipning og kan holde sig godt i en vase.
