Vejr og klimamæssige udfordringer
1. Frost
2. Hagl
3. Nedbør
4. Varme
5. Tørke
Hvad kan vi selv gøre:
1. Frostbeskytte
2. Overdække træerne
3. Vande
4. insektnet
Udfordringer med Vejr og Klima
1. Frost
Vejr og klima kan give store udfordringer for en frugtavler. Her beskrives nogle af udfordringerne.
Den største vejrmæssige risiko for tab af udbytte er frost i foråret. Det er især under blomstringen at følsomheden for frost er stor. Frost i bomstring eller en haglbyge i løbet af sæsonen, kan koste hele udbyttet på et kort øjeblik.
I 2019 fik vi reduceret vores høst af kirsebær og blommer kraftigt på nogle få nætter med frost. Koldest var natten mellem den 31. marts og 1. april, hvor vi var nede på - 5,6 grader.
Midt i blomstringen, den 5. maj, fik vi igen nattefrost, og der forsvandt næsten alle vores sødkirsebær på en nat. Temperaturen var nede på -1,5 graders frost om natten, og det var nok til at tage stort set hele udbyttet i de fleste kirsebærsorter.
Vi mistede også stort set alle vores Aroma og Zari æbler, men ellers havde vi en fin æblehøst.
I år er vi allerede urolige for hvordan det skal gå med frost. Vi er nemlig her sidst i februar 1,5 måned for tidligt fremme når det gælder udvikling af blomsterknopperne.
Vores brombærbuske har lavet 2 cm lange skud og blommerne, pærerne og nogle af sødkirsebærrene har grøn spids, hvilket normalt først sker i april.
Det betyder at der vil være en ret stor riskiko for frostskader i år.
Og ganske som frygtet har vi nu i mellemtiden - 12. maj - fået adskillige frostnætter hvoraf den værste var nede på 4,6 graders frost. Selvom blomsterknopperne ikke var sprunget ud endnu, så er der store skader i plantagen.
F.eks. i Lucas pærerne, hvor udbyttet er reduduceret med mindst 90 % pga. frost. En del af æblesorterne er også hårdt ramt, men få gode blomster og flittige humlebier kan kompensere lidt. Så vi må se hvordan det går. Men ingen tvivl om at det igen bliver en sæson hvor vi fik smæk af nattefrosten i april.
I vores tunneller, som vi næsten kan holde frostfri, er det lykkedes at få kirsebærrene til at sætte bær. Vi må se hvor mange af dem, der bliver siddende efter frugtfaldet, for de kan ikke så godt li de store svininger der har været i temperaturen. 25 grader om dagen og næsten frost om natten.
2. Hagl
En enkelt haglbyge med hårde hagl kan på bare få minutter ødelægge hele årets høst. Især hårde hagl er ødelæggende for frugterne.
Der er ikke så meget at gøre mod hagl. Man kan sætte haglnet over æblerne, som det gøres i sydeuropa, men i Danmark er det svært med overdækning.
Overdækning af enhver slags er problematisk da der ofte er kraftig vind i Danmark og arbejdsomkostningerne ved at sætte det op og tage det ned igen er for store til at æblerne kan betale for det.
Små, åbne træer giver øget risiko for halgskader, men er eneste måde at få en god, rød farve på æblerne.
3. Nedbør
Uden nedbør ingen frugtavl. Men...
Nedbør kan generelt også være en stor udfordring for frugtavlere. Det er det på flere måder.
Ekstrem meget regn som nu (februar 2020), det giver lidt sig selv, at så står der meget vand i plantagen. Man kan ikke færdes i plantagen og det er svært at komme til at beskære træerne.
Især kirsebær og blommetræer er meget følsomme for at stå med rødderne i vand og træerne kan ret hurtig tage varig skade og dø af det.
Men også bare det at beskære i regnvejrsperiode er meget uheldigt for frugttræernes sundhed. Stenfrugttræer kan få bakteriekræft og æble og pæretræer vil være meget udsat for infektioner med frugttrækræft. Begge former for sygdomme er meget skadelige for træerne og fører i sidste ende til at træerne dør af det.
Man skal så vidt muligt altid beskære i tørvejr.
Nedbør har ligeledes meget stor betydning for udbyttet, især i stenfrugt, da frugterne er tilbøjelige til at revne ved nedbør.
Det er sket flere år i træk, at det begynder at regne meget når vi skal til at høste blommer og så revner størstedelen af de sorter, som er modne på det tidspunkt, hvor der kommer meget nedbør. I flere år i træk har vi således mistet store dele af udbyttet på regn. Vi har dog så stort et udvalg af blommesorter, at vi i langt de fleste år ikke mærker så meget til at der mangler nogle blommer.
Især i kirsebær er nedbør et problem. Allerede et pænt stykke tid før høst, bliver bærrene følsomme for nedbør og revner hvis der kommer regn.
I 2018 hvor det efter lang tids tørke begyndte at regne lige som kirsebær og tidlige blommer var ved at modne, var det en katastrofe for os.
Især når træerne har stået længe uden at få nok vand, så kan en stor regnbyge eller endda flere dages regn betyde at alle kirsebær og blommer revner når de pludselig kan optage meget vand. Selve frugten udvider sig simpelthen for hurtigt ved vandoptagelsen, og så sprækker skindet.
Så da der kom regn efter den lange tørke var vi ikke super glade ligesom landmændene var det.
Vi har investeret i regntag til vores kirsbærtræer. Regntaget sættes op ca. en måned før høst og tages ned igen efter høst. Det beskytter delvis mod revnedannelse. Desværre vil der stadig komme revnedannelse i kirsebærrene hvis det regner kraftigt og længe, da vandet så vil bliver optaget gennem træernes rødder og finde vej til kirsebærrene.
Det er en ret bekostelig affære at dyrke kirsebær, dels på grund af investeringen i regntaget (450.000 kr pr ha) dels fordi det skal sættes op og tages ned hvert eneste år. Vi hænger også insektnet rundt om hele marken, det gør vi for at undgå at få skadedyr og fugle ind til kirsebærrene.
4 . Varme
Varme plejer ikke at give så store udfordringer, men er der en lang periode med meget høje temperaturer og samtidig med meget sol, så kan det give solskoldninger på frugterne.
Til gengæld er meget sol (uden ekstrem varme) godt for æblerne, da de bliver så flotte røde og får en ekstra god smag.
Men varme nu i januar, februar er absolut ikke sjovt for en frugtavler. Lige nu (23. februar 2020) er knopperne i flere af vores frugtkulturer begyndt at bryde. Brombærrene har 2-3 cm lange, grønne skud og blommerne og nogle af kirsebærrene har skudt det første grønne ud af knopperne. Pærerne har tabt knopskællene så knopperne nu er helt grønne. Sammenligner vi med 2019, så er vi ca. 6 uger foran.
Det vil med stor sandsynlighed gå galt mht. frost, da knopper og skud allerede nu er meget følsomme for frost. Og det er meget usandsynligt at der ikke kommer frost rensten af vinteren og foråret.
